Der skal mere end 2 til at blogge

Det er hårdt arbejde for læreren at følge med i alle de blogs... Det viser sig at der er en grund til at man læser så ikke-linært på nettet! Og selvom min intention hver gang er at gå de studerendes blogs igennem slavisk,så ender jeg altid med at blive grebet af en eller anden underlig strøm og pludselig er der gået lang tid, og jeg har fuldstændig mistet overblikket! Men jeg må jo kaste mig ud i endnu en strøm... Og i mellemtiden håbe at mine med-bloggeren kommer i gang med at kommentere på - ikke bare hinandens blogs - men at nogle af dem måske også gider kommentere på min? Det er jo ellers lidt ensom at blogge... Og der skulle gerne mere end to til en blog, ellers kan man jo ligeså godt bare sende en brevdue!
Men nu har UCSJ venligst udstyret mig med en I Pad (og det var så dagens reklameblok/blog haha)og så bliver alt vel godt?! Indtil videre kan jeg rapportere at det er langt federe at spille wordfeud på Pad end på min HTC men at det er LANGT sværere at skrive med 10 fingre på sådan en tablet.
Over and out!
P.S! I morgen skal jeg være med til at programmere lys til teaterforestillingen, og jeg forestiller mig at det også bliver en medieteknisk udfordring for mig...

Hovedet på bloggen

Ja, det er vel det mest præcise man kan sige når man tvinger sine studerende ud i bloggeriet (er det overhovedet et ord?) og ikke så overraskende er de også lidt i tvivl om hvad man egentlig skal skrive i sådan en blog... når det nu tæller som et studieprodukt?!
Og her tænker jeg det ville være passende med et svar fra læreren der har stillet denne velgennemtænkte (?!) opgave. Så der er vel ingen vej udenom: hovedet på bloggen - hvad skriver man i en blog?
Det evigt opdaterede Wikipedia siger:

"En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (indlæg eller poster) med den nyeste øverst. Der er ofte mulighed for, at læserne kan kommentere de enkelte indlæg. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En blog er ofte knyttet til en person, men kan også deles af en større gruppe. Den, der skriver/redigerer en blog, kaldes en blogger.Bloggere skriver med nogenlunde faste intervaller fx hver uge. I en weblog skriver bloggeren tit om sit liv lige som i en dagbog. Den kan også handle om et bestemt emne" 

Og emnet for medieholdet på 1. år på læreruddannelsen Vordingborg er så noget om hvordan man lærer elever på mellemtrinnet at læse og skrive. Det vil sige at man kan skrive om teorier, tanker og modeller der handler om ALT vedrørende elevernes læring udi disse emner. Det kan være en tekst man synes er særlig interessant, en elevtekst der afslører en pudsig - eller knap så pudsig - fejltype eller et vækstpunkt. Det kan også være et læremiddel der kan/ikke kan noget bestemt. Kort sagt er det meningen at dem der følger bloggeren bliver klogere på emnet. Man har jo sjældent svaret på alt, så det er naturligvis også tilladt at stille spørgsmål. Fordelen ved bloggen er -. i hvert fald på papiret - at bloggeren kan få kommentarer og ligefrem svar på sine spørgsmål. Kort sagt hvis alt går som wikien spår, så bliver vi alle klogere! Og så er vi da nået stykke længere :-)
Blog godt!

Når man slipper kontrollen...

Så skal jeg da lige love for at vi er i gang igen. Og jeg lagde hårdt ud med at HÆLDE viden i hovedet på 1. årgang. Hvilket jeg kunne se på Facebook at alle mine kolleger også havde gjort (på alle årgange) så jeg måtte jo sadle om og lægge noget af ansvaret for læringen fra mig... Og det er jo sjovt, faktisk sjovere, at sætte noget i gang og lade andre bære det videre. De er slet ikke så dumme de der lærerstuderende, og det er fantastisk at se hvor de sparker bolden hen, når man har givet den op.
I fredags arbejdede vi med realityprogrammer på 2. årgang, og det var helt vildt hvad de fik ud af det. Inden dagen var omme, havde de udviklet 3 analysemodeller til tv-programmer!
I dag havde jeg sat 3 lektioner af til at 1. årgang kunne prøve nogle grammatikøvelser af på hinanden, og inden vi var igennem programmet var hele dagen gået med at diskutere ordklasser, sætningstyper, startkomma og meget mere. Og udover at have det sjovt, kunne jeg jo se (og høre og næste lugte) at der virkelig var nogen der lærte noget. Og nogle der blev forvirrede og frustrerede over at det de troede de havde styr på, måske ikke var så firkantet endda. Men sådan er grammtikundervisning jo... Alt andet end firkantet og enkelt, men på en god dag bliver man klogere på sprog!